Karlby Borgerforening
Ekstraordinær generalforsamling 23. januar 2025
For at spare penge til en hjemmeside, har bestyrelsen besluttet i første omgang at låne gratis "P-plads" til info her på 2lokal.dk.

Ekstraordinær generalforsamling torsdag 23. januar 2025
ved Annie og Søren
Som eneste tilbageværende i foreningens senest fungerende bestyrelse gjorde Søren status frem til dato.
Seneste aktivitet i foreningen var i 2008.
Man havde frem til da arrangeret byens årlige sommerfest, men opbakningen var dalende.
Til sidst stod og faldt det med, om Søren tog initiativ til festen eller ej
- og han besluttede sig for at droppe det.
I årene efter støttede foreningen i nogle år sommerfesten økonomisk – uden at være aktivt involveret.
Der blev festet så tilpas godt igennem, at de sidste fester genererede overskud, der tilfaldt foreningskassen.
Siden da har nogle spurgt ind til borgerforeningen – og om de stadig var medlem m.m.
Regnskab
Frem til 2019, hvor vandværket i Karlby blev lagt sammen med Hornslet, havde vandværket fået den årlige indtægt fra Jan Laursens leje af ca. 1 tdr. land for enden af Lergravvej.
Efter 2019 er det årlige beløb på 2.583 kroner gået til borgerforeningens kasse.
Der forsvinder også penge ud af kassen – eksempelvis koster det årligt 800 kroner til banken for at være kunde.
Der står i dag 29.151 kr. på de to konti.
Søren har lavet et regnskab fra 2007 til d.d.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
Alene kan Søren ikke gøre noget i forhold forening og økonomi.
Det kræver en aktiv forening at kunne lave bankforretninger m.m.
Flere ting taler for ”lokal gevinst” ved genoplivning af borgerforeningen
- både ved at mødes mere og ved at kunne være fælles om forskelligt.
Mulige aktiviteter
- eksempler:
Som fælles talerør står lokalområdet givetvis stærkere, når/hvis flere taler med én stemme gennem foreningen.
I vådområdet i mosen kunne man gå sammen om at lave den sti, der er afsat mulighed for.
Et fugletårn i vådområdet er også en mulighed.
Søren har et par somre haft kvier, hvilket har genereret kontakt med flere lokale
- dette og tilsvarende kunne foregå/udbygges gennem foreningen.
Forslag til ændring af vedtægter
Søren gennemgik sit forslag til ændring af foreningens hidtil gældende vedtægter.
Da der blev sået tvivl om bankens accept af ændring af navnet til ”Karlby lokalforening”, blev dette udsat – måske til generalforsamlingen i november.
Forslaget – inklusive generalforsamlingens ændringer til dette – blev enstemmigt vedtaget og er nu er indskrevet i de gældende vedtægter.
Kommer der til en generalforsamling forslag, blev det henstillet til bestyrelsen at sende forslaget ud til medlemmerne forud for generalforsamlingen, hvis forslaget taler for det.
Ud over det var der forslag/snak om at
- bruge mobilepay
- få en hjertestarter mere i den anden ende af byen
- genopstart af sommerfest/-lege
Valg til bestyrelsen
Søren Jensen, Jørn Rasmussen og Mogens Greve blev valgt til bestyrelsen.
Frem til generalforsamlingen prioriteres at få styr på praktiske opgaver – blandt andet i forhold til bank, kontingent, eventuelt hjemmeside og/eller Facebook og udmelding om foreningens genopståen.
Ingen blandt de fremmødte meldte sig som kandidat til revisor-posten.
Foreningen forsøger at finde en – og klarer sig indtil da uden.
Du kan indmelde dig/familien i foreningen via Sørens mail
