Filmen "Pigen med nålen" har rødder til Djursland og Hornslet-Mørke-Ådalen

DATIDENS AVISER

Datidens avisomtaler rummer mange detaljer om Dagmar og hendes liv og ugerninger – og om retssagen.

Her et lille udpluk af forskellige avisers forskellige udlægninger af især punkter med tilknytning her til lokalområdet.

Avisen København 14. september 1920

Avisen "København" rapporterede for nylig, at den arresterede barnemorderske, Fru Dagmar Overby, i 1911 anmeldte til politiet, at hendes mand, Anton Peter Nielsen, begik mordet i Hejlskov, men at undersøgelsen hurtigt blev afvist af politiet.

Der er et udbredt rygte her i byen om, at statspolitiet nu har besluttet at genoptage undersøgelsen, da Fru Overby har gentaget sin anklage om mordet overfor Politiassessor Mundt og Dommer Carstens.

Ved denne lejlighed skal hun have fremlagt så mange nye detaljer, at man har fundet det nødvendigt at gennemgå materialet.

En opdagelsespolitimand fra København forventes at ankomme til Aarhus inden for de nærmeste dage på grund af denne sag, som vækker stor opmærksomhed i Aarhus.

Avisen København 16. september 1920

Hvis der ikke sker uventede begivenheder, vil efterforskningen sandsynligvis blive flyttet til Jylland i den nærmeste fremtid.

Politiofficer Mundt og hans to opdagere vil tage mordersken med til Randers og Aarhus.

Tidligere har Dagmar Overby tilstået at have forladt sit spædbarn i en lade ved Randers (Lemmer) i 1913.

Barnet lever stadig og er et sikkert sted, hvor kun myndighederne kender til moderen.

Der er også kommet en anmeldelse til politiet i Aarhus om, at Dagmar Overby dræbte sit 1-årige barn, da hun boede i Frederiksgade i Aarhus i 1911.

Der vil blive foretaget en ny undersøgelse i den sag.

Opdageren Villadsen ankom med den 64-årige Jens Sørensen-Filt, som han havde anholdt efter ordre fra dommer Carstens.

Sørensen-Filt har tilstået at have hjulpet Dagmar Overby med at anbringe deres nyfødte barn i en lade i landsbyen Lemmer, hvor barnet blev fundet dagen efter.

Han har kendt mordersken i 50 år, og man venter spændt på hans forklaringer.

Carstens vil forhøre Dagmar Overby senere på dagen for at få bekræftet hendes seneste tilståelser.

Avisen København 23. september 1920

Den 64-årige træskomand Sørensen-Filt, der var fængslet for at være medskyldig i udsættelsen af et af hendes børn i en lade i Landsbyen Lemmer, blev løsladt i går.

Han kan stadig blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 197, men statsadvokaten har valgt at frafalde anklagen, dels på grund af mandens alder, og dels fordi det pågældende barn ikke kom til skade.

....

Endelig tog hun et barn i pleje fra Frk. Frida Hansen, mens hun boede i Aabenraa.

Hun kvalte barnet dagen efter og lagde det i en kuffert, hvorefter hun rejste til Aarhus og begravede barnet i nærheden.

Da hun gik ombord på færgen i København, stod barnets forældre på Kvæsthusbroen og ville se deres barn.

Heldigvis havde Dagmar Overby et andet barn på armen, som hun udgav for at være det dræbte.

Aarhus Stiftstidende 24. september 1920

Til sidst skulle hun forklare om det barn, hun havde lagt i en lade ved Randers Landevej.

Men mens hun hidtil havde virket ligeglad, ændrede hendes opførsel sig fuldstændigt på dette tidspunkt.

Hun blev fuldstændig hysterisk, brød sammen i gråd, smed sig på gulvet og klagede og jamrede sig.

Dommeren afbrød derfor forhøret.

Folkets Avis 1. marts 1921

Massemorderen blev født i Jylland.

Hun tilbragte mange år i Aarhus, hvor hun engang gjorde sig bemærket ved at beskylde sin mand, en ynkelig agent, for at have begået Hornslet-mordet.

Dog opnåede hun intet resultat med anmeldelsen, udover et par års fængsel for tyveri af får.

I retslokalet er der en blanding af kvinder og jurister, da Dagmar Overby føres ind.

Hun er ledsaget af en kvindelig statspolitibetjent og to mandlige betjente.

En stolt og rank kvinde går til sin plads.

Hun er iført et hvidt silkeliv og har en stor blå sløjfe prangende midt på brystet. Hendes hår er sat op i en knude.

På et bord midt i retssalen ligger der pakker, der indeholder benstumper fra dræbte børn og børnetøj.

I blå konvolutter ligger der fotografier af de dræbte børn.

Under bordet står den kuffert, som hun har transporteret en del lig væk i.

Retten bliver sat.

Social-Demokraten 2. marts 1921

Avisen havde ikke helt styr på Jens Sørensen, der ikke hed Flindt - og ikke boede i Lemmer, men ved Krajbjerg.

Dagmar Overby blev også anklaget for at have udsat sit eget nyfødte barn.

Bevisførelsen begynder.

I september 1913 arbejdede Dagmar Overby som husholderske for en bonde ved navn Jens Sørensen-Flindt i Lemmer.

Hun havde lige født et barn på Fødselsstiftelsen i Aarhus og begyndte derefter at have et forhold til bonden, der gentagne gange havde lovet at gifte sig med hende.

Da hun fødte endnu et barn, opfordrede bonden hende til at efterlade barnet.

Præsidenten:

"Har du aldrig tænkt på dette barn siden da?"

Dagmar Overby (hvisker og stirrer fast på dommeren):

"Jo, jeg har tænkt på det mange gange. Senere besøgte jeg en bekendt fra Hornslet og forsøgte at få oplysninger om barnet, uden at afsløre at det var mit."

Den 64-årige Jens Flindt fra Lemmer blev kaldt som vidne.

Da statsadvokaten stillede nogle spørgsmål om forholdet til Overby, udbrød han afvisende:

"Det vil jeg ikke tale om her."

Alligevel undgik han ikke at forklare sig yderligere på bredt jysk. Bonden beskrev sin tidligere kæreste som løgnagtig og falsk.

"

Men tror du der er noget galt med hendes sind?," spurgte anklageren.

"Nej, det tror jeg virkelig ikke," svarede bonden overbevist.

Denne replikudveksling vakte noget munterhed, og selv Dagmar Overby, der konsekvent undgik at se på bonden, bøjede hovedet og lo tilsyneladende overgivende.

Hun har sandsynligvis virkelig udnyttet den gamle mand og synes nu at triumfere over den vanskelige situation, som han er blevet bragt i.

Jyllandsposten 2. marts 1921

Det var en dag i september måned i fjor, at der i alle bladene stod en enslydende lille meddelelse om, at Politiet i København havde arresteret en kvinde ved navn Dagmar Overby, idet en ung pige, frk. Aagesen, havde anmeldt til politiet, at det ikke havde været hende muligt at få et lille barn, som hun havde sat i pleje hos fru Overby, tilbage.

Ingen tænkte den dag på, at denne sag i løbet af få dage skulle svulme op til en sensationsaffære af et sådant omfang, at den sent vil gå i glemme.

Efter et halvt års arbejde var denne sag i dag bragt så vidt, at fru Dagmar Overby kunne stilles for sine dommere i Københavns Nævning, og i den anledning begyndte folk allerede ved 6-7-tiden i morges at samles udenfor Retspalæet i Fredericiagade for at sikre sig en plads på tilhørerbænkene.

Kl. 7 ankom et halvt hundrede politibetjente, der etablerede en effektiv afspærring for at holde nysgerrige tilbage, og da indgangen lidt før kl. 9 åbnedes, var det forgæves, at folk forsøgte at forcere politiafspærringen.

Efter at det meget begrænsede antal tilhørere, som der var plads til, var kommen ind, slap ingen gennem politikæden.

Alligevel blev folk stående udenfor i timevis, idet de satte deres håb til, at der skule blive en del pladser tomme efter frokostpausen.

Der var da også på dette tidspunkt en del, der gik, så nogle af de ventende fik deres tålmodighed belønnet.

Men størsteparten holdt ud dagen igennem, idet de havde taget mad med.

Lidt før Kl. 9 kørte en automobildroske op foran indgangen med Dagmar Overby under bevogtning af to opdagelsesbetjente og en kvindelig arrestbetjent.

Da Fru Overby, idet hun steg ud af automobilen, fik øje på pressefotograferne, fik hun travlt med at dække sit ansigt til, og hun skyndte sig ind i retsbygningen.

Der herskede dødsstilhed, da hun præcis på slaget 9 blev ført ind til sin plads i retslokalet.

Man så straks, at hun er forfængelig.

Hun var pyntet i dagens anledning, og hun så helt tækkelig ud i den sorte nederdel og det hvide liv med klare ærmer.

Idet hun satte sig, spillede der et lille bittert smil om hendes mund.

Retten beklædes af retspræsident Winther og landsdommerne Trolle og Frølund som bisiddere.

Statsadvokat Gammeltoft er offentlig anklager og overretssagfører Gottlieb Jacobsen defensor

Efter at nævningerne er udtaget, konstituerer de sig med Ingeniør Claudi-Hansen som ordfører.

Med klar og tydelig stemme besvarer Dagmar Overby retspræsidentens spørgsmål om hendes navn og alder (33 år) og øvrige generalia, og hun erkender sig skyldig i udsættelse af et barn og otte barnemord, men tilføjer her med fast stemme:

"Men det var ikke med overlæg.

Jeg har i hvert enkelt tilfælde handlet efter en indskydelse, som jeg ikke kan forklare, og som jeg ikke kunne beherske."

Statsadvokaten meddeler nu nævningerne, at det er meningen først at behandle udsættelses-sagen og derefter de otte barnemord.

"Der er måske flere mord, siger han, men det vender vi tilbage til under vidneafhøringerne."

Dagmar Overby afhøres nu og oplyser, at hun i 1912, da hun opholdt sig i Aarhus, fik et barn med sin mand, og nogen tid efter blev hun husbestyrerinde hos træskomand Sørensen Filt på Hornslet-egnen, hvem hun kom til at stå i forhold til, og hun påstår, at han var fader til det barn, hun derefter fødte, og som hun samme aften sammen med træskomanden spadserede de 15 kilometer til Lemmer med, hvor de udsatte barnet i et udhus til et husmandsbrug.

"Følte De ikke noget, da De forlod barnet?"

"Jamen de r var jo ikke andet for.

Filt kunne ikke have det i huset, da hans voksne børn ikke måtte se det."

"Har Filt lovet Dem ægteskab?"

"Ja, mange gange, men jeg var jo gift."

"Forsøgte De ikke at blive skilt?"

"Jo, jeg talt e med en sagfører i Hornslet om det, men min mand ville ikke."

Derefter afhøres Sørensen Filt, der tilstår sin andel i udsættelsen og hævder, at den har fundet sted efter Dagmar Overbys tilskyndelse.

Han giver derpå en fremstilling af forholdet mellem ham og husholdersken, idet han hævder, at det er hende, der har gjort de første tilnærmelser overfor ham.

Under Filts forklaring lægger man mærke til, hvorledes Dagmar Overby ofte må dukke sig for at skjule, at hun er lige ved at briste i latter, og i det hele tager hun øjensynligt sagen med den største sindsro.

Filt hævder i øvrigt, at han næppe er fader til barnet, da Dagmar Overby sikkert havde andre kærester, og efter at han har erklæret, at hun var fuld af løgn, afhøres en del andre vidner.

Nationaltidende 4. marts 1921

Nævningerne afgiver deres kendelse.

Nu trækker nævningerne sig tilbage, og Dagmar Overby bliver ført ud.

I halvanden time voterer nævningerne.

Ved halvsekstiden genoptages retssagen.

Selvom der står meget på spil for Overby, sidder hun rank i sin loge.

En enkelt gang trækker hun vejret dybt.

Derefter bøjer hun sig mod den opsynshavende betjent, siger noget og smiler.

Ordføreren for nævningerne, Ingeniør Claudi-Hansen, læser nævningernes kendelse op.

Det første spørgsmål om, hvorvidt Dagmar Overby var skyldig i at have udsat sit barn i strid med § 197 den 8. til 9. september 1913 i Lemmer i Jylland, besvares med et ja.

Derefter følger besvarelsen af de 16 spørgsmål vedrørende de 8 børnemord, som hun havde tilstået.

For hvert mord spørges der, om det var sket med overlæg eller forsætligt.

Nævningerne havde besvaret de otte spørgsmål om overlæg med et ja.

Hun havde med vilje begået alle barnemordene.

Retten tager nævningernes kendelse som grundlag, og ifølge den skal Dagmar Overby straffes i henhold til loven.

Social-demokraten 16. april 1921

På et statsrådsmøde, der fandt sted i går, besluttede regeringen, efter anbefaling fra de tre landsretsdommere, der havde dømt Dagmar Overby til døden, at indstille hende til kongens benådning.

Dog med den betingelse, at hun aldrig må komme ud over fjerde klasse.

Dette betyder, at hun aldrig vil blive frigivet, og at hun aldrig vil få nogen form for lempelser i fængselsreglerne.

Nationaltidende 15. maj 1929

I går morges, omkring halv syv, afgik livsfangen Dagmar Overby ved døden på Vestre Fængsels sygehus.

Hun sad i fængsel i otte år og blev 41 år.