En kommentar om menighedsrådsvalg og kommunikation

Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2017

På kirkefondet.dk kan du læse ”Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2017”

Et afsnit handler om det faldende medlemstal, og til slut i det står der:

Hvad er så baggrunden for den dalende tilslutning til folkekirken hos indbyggere af dansk herkomst?

- Generelt traditionsforfald?

- Besparelse ved ikke at betale kirkeskat?

- Bliver vi mere ”os selv nærmest” og kan ikke se, at kirkens diakonale funktioner kommer os ved?

- Frafald til andre religioner/kirkesamfund?

- Har efterkrigsgenerationen og deres børn oplevet så stort velfærdsløft, at man ikke ved, hvad det vil

sige at mangle og derfor ikke har brug for et fælles ståsted?

- Har psykologer/terapeuter erstattet præstens rolle som sjælesørger?

- Formidler kirken sit budskab godt nok?

- Uenighed om folkekirkens rolle?

Årsager og forklaringerne kan være mange, men det store spørgsmål er vel nok, om og hvad folkekirken kan gøre for også i fremtiden at eksistere som reel folkekirke med overvejende flertal af medlemmer i

befolkningen.

”Det store spørgsmål er vel nok …” - står der i analysen

- mit bud er, at folkekirken kan gøre (forsøge) noget.

Folkekirken generelt må på banen

Folkekirken må genoverveje sin kommunikation og have en klar og tydelig holdning til kommunikation i sognene

- og lede menighedsrådene i den retning, man beslutter sig for.

Kommunikation er et vigtigt fagområde, som menighedsrådene behøver hjælp og indsigt til for at kunne træffe gode beslutninger.

Jeg mener, at det helt grundlæggende handler om fortællinger om den lokale kirke.

Lokalbefolkningen skal i højere grad gøres nysgerrig på kirken - i højere grad se, føle, mærke og opleve kirken som en væsentlig del af det lokale fællesskab

- og måske endda ligefrem får mere lyst til at engagere sig i den.

Har menighedsrådet en mening om den nye cykelsti, som konfirmander og den øvrige menighed savner, så fortæl også gerne om den.

Prioriter faglighed i kirkens gode kommunikation til/med lokalområderne og begynd på hjemmesiderne at fortælle om aktiviteter, mennesker, drømme, håb, idéer og engagement m.m. i og omkring kirken

- fortalt på samme måde som de artikler, portrætter og interviews dag- og ugebladenes journalister tidligere skrev.

Del hjemmesidernes gode historier med konfirmanderne, med menigheden, med lokalområdet

- via link på Facebook og Instagram m.m.

At føle, mærke og kende den lokale kirke er fremmende for lysten til den - og til folkekirken.

Så meget lyst, at vi måske er/bliver medlem af folkekirken

- og nogle måske endda ligefrem får lyst til at engagere sig og stille op til valgforsamlingen.

I øvrigt … - det er generelt, at mennesketomme hjemmesider mere er reglen end undtagelsen i lokalområdet.

Ligesom folkekirken efterlyser også fodbold, håndbold, gymnastik, spejdere og Rosenholm Festival flere frivillige og mere engagement

- samtidig med, at de har mennesketomme hjemmesider.

Set i stort perspektiv befinder vi os stadig i digitaliseringens år 0.

Det er lige begyndt, og vi har endnu meget at lære - også om kommunikation.

Som du kan læse her, ser jeg nogle tendenser og mener, at vi kan påvirke dem positivt ved at handle på det

- og erkender at kan tage gevaldigt fejl.

Måske mindre åbenhed, synlighed og fælles engagement bare er/bliver helt naturlige følger af digitaliseringen.

Jeg tror det ikke … - men det kan være.