Letbanen tændte for strømmen med 101 års forsinkelse
Mogens Greve - december 2023
Da den eldrevne letbane fra Aarhus til Djursland blev indviet i 2019, var det 101 år siden, at man i første omgang droppede lokalområdets eldrevne jernbane.
Et tørvefyret elværk i Karlby Mose skulle have levere strømmen til en direkte jernbane mellem Aarhus og Randers
- med en sidebane til Hornslet og Kaløvig egnen.
Eldrift af en række lokale jernbaner var en del af Jernbaneloven fra 1908.
De to lokale strækninger + en række andre forsvandt fra Jernbaneloven ved vedtagelsen af en ny lov i 1918.
Hornslet station cirka 1915, hvor Jernbaneloven stadig omfattede en eldrevet jernbane til Hornslet.
Kunne spare fyrbøderne
Elektriske jernbaner blev udpeget som et billigt alternativ til konventionelle dampdrevne jernbaner.
Man kunne spare fyrbøderne og undgå de mange timers opvarmning om morgenen, inden et damplokomotiv var køreklart.
Og el-lokomotiver accelererede hurtigere, så man kunne reducere køretiden og/eller have flere stop på strækningen.
De større anlægsomkostninger til master og køreledninger m.m. ville delvist blive kompenseret ved en mere direkte banelinje, da el-lokomotiverne klarede større stigninger.
Karlby som stationsby
Om to el-baneprojekter i den store jernbanelov fra 1908.
Hornslet-Torup Pakhus
Kalø Vigs elektriske bane skulle give Mols forbindelse til Aarhus via Hornslet, hvor elbanens vogne skulle kobles på Grenaabanens tog.
Via fortsættelsen til Ølstvad ville der være god forbindelse til Randers.
Den 32 km lange bane skulle gå via Ugelbølle, Rønde, Feldballe, Agri og Knebel til Torup Pakhus ved Knebel Vig
- en af havnene i småskibsfarten på Aarhus Bugt.
Strækningen Sjellebro-Ølst kom med i planen som en sidebane fra Ølstvad til Hornslet.
De 21,3 km kunne køres på 45 minutter, og der skulle være fire stationer (S) og fire holdepladser (H) undervejs:
- Brusgård (H)
- Årslev (H)
- Clausholm (S)
- Hørning (S)
- Sjellebro (S)
- Lemmer (H)
- Skørring (H)
- Karlby (S)
Svensk eldrevet tog - cirka 1920.
Aarhus-Randers
Udgangspunktet for den eldrevne jernbane mellem Aarhus og Randers var et projekt fra det svenske firma Asea.
I december 1906 inviterede Asea en komite over og se Sveriges første normalsporede elektriske jernbane Helsingborg–Råå–Ramlösa Järnväg, som Asea netop havde elektrificeret.
Asea sendte derefter to ingeniører til Aarhus for at lave et projekt over hovedbanens og sidebanens linjeføring og elforsyning.
Projektet indeholdt et tørvefyret elværk i Karlby Mose, der skulle forsyne de lokale baner samt 66 landsbyer med strøm.
Togets topfart ville være 50 km/t - gennemsnitsfarten 32 km/t.
Et sted i Karlby Mose - bag den grønne mark - var det for 100 år siden planen at opføre et tørvefyret elværk.
Sidebanen ikke rentabel
Efter forgæves forsøg på at skaffe dansk, tysk eller fransk finansiering lykkedes det i foråret 1909 at finde nogle engelske samarbejdspartnere, hvoraf nogle havde anlagt og drevet fem elektriske sporveje og seks elværker.
Englænderne ville gerne finansiere hovedstrækningen Aarhus-Randers, men mente ikke, at sidebanen til Hornslet og Kaløvig ville være rentabel.
Sidebanen blev derfor udsat - og dermed reelt opgivet.
Opbakningen til elværket haltede
Der var ikke den samme folkelige opbakning til elværket som til selve banen.
75% af vælgerne var imod og kun 25% for, at sognekommunerne skulle garantere for elværket.
Men englænderne var parate til foruden at finansiere banens anlæg at forpagte dens drift og evt. også elværket i 20 år.
Der blev lavet et kontraktudkast, som oplandskommunerne var meget begejstrede for, men hverken Aarhus Byråd eller Aarhus Amtsråd turde lade englænderne opføre deres eget elværk, som kunne blive en konkurrent til Aarhus kommunale elværk.
For lav strømpris
Englænderne var derfor henvist til at købe strøm hos Aarhus elværk.
De ville forpligte sig til at aftage en meget stor mængde, men forlangte at få prisen ned på 7 øre pr. kWh mod elværkets normale pris på 18 øre.
Disse betingelser blev faktisk aftalt i juli 1911, men aftalen faldt til jorden, da det viste sig, at elværket ville lide tab på aftalen og at den konsulent, der havde rådet elværket til at acceptere den lave pris, i hemmelighed havde tilbudt at arbejde for englænderne.
Jernbaneloven af 27. maj 1908
1908-loven indeholdt en række elektriske jernbaner især i Østjylland – blandt andet:
Fra Randers til Aarhus.
Mellem Hornslet og den elektriske bane Randers-Aarhus.
Fra Torup Pakhus ved Kalø Vig til Hornslet.
Fra et punkt på Ryomgård-Gjerrild banen (Laen) til Allingåbro.
Fra Allingaabro over Ørsted til Holbæk – eventuelt til Udby og eventuelt med sidebane til Voer-Mellerup Færgested.
I 1918-loven blev projekterne annulleret og delvis erstattet af almindelige jernbaner.
Video - eldrevet jernbane cirka 1920 ... - blot ikke her på Djursland.
Borgermøder om elektricitet
Jernbaneprojektet Aarhus-Randers elektriske Jernbane og sidebanen til Hornslet og Kaløvig egnen omfattede også det tørvefyrede elværk i Karlby Mose.
Elværket skulle forsyne de to jernbanestrækninger og 66 landsbyer på egnen, så beboerne blev opfordret til at tegne sig som aftagere af strømmen.
I december 1908 blev der holdt møder i Aarhus, Skørring, Spørring, Hørning (ved Randers) og Randers med i alt 8-900 deltagere.
Teknisk direktør i Asea, Jens la Cour, fortalte om elektricitet og dens anvendelsesmuligheder i landbrug, håndværk og husholdninger.
ARKE så dagens lys
I 1913 konstruerede et datterselskab af Asea verdens første dieselelektriske lokomotiv, som havde ellokomotivets fordele men var endnu mere fleksibelt, da det ikke var afhængigt af et elnet
- men medbragte sit eget lille elværk.
Så ligesom elbanen blev heller ikke elværket realiseret.
Men der var på egnen sået store forventninger til elektriciteten.
Og tilslutningen var stor, da to landboforeninger tog initiativ til at gennemføre elektricitetsforsyningen som andelsforetagende.
I sommeren 1914 blev der afholdt over 100 møder på egnen, og i februar 1915 var der stiftende generalforsamling i ARKE.
Aarhus-strøm i 1917
Egentlig var planen at opføre et højspændingsværk i Hornslet eller Mørke.
Men det blev opgivet, da man fik tilbud om strøm fra Aarhus kommunale elværk til værkets produktionspris.
ARKE blev således et forsyningsselskab, der stod for transformatorstationer, ledningsnet og installation ved forbrugerne.
I oktober 1917 kom der strøm på ledningsnettet.
Om 2LOKAL
Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.
2(total)LOKAL og artiklerne er hobby
- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.
Også her i dit lokalområde ser du skrivehåndværket være afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook.
Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra kunstig intelligens.
Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...
- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.