2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

Rosenholm Slot - hoveri

For 180 år siden:

1. maj 1846 ophørte hoveriet på Rosenholm Slot (Stamhuset Rosenholm)

Godsets bønder honorerede den inderlige hengivenhed med et digt og en sølvpokal til Hans Henrik Rosenkrantz

Artikel i Viborg Stifts-Tidende 14. maj 1846

Atter har Hoveriets tunge Jernlænke mistet et betydeligt Led, idet Hr. Hofjægermester Lehnsbaron Rosenkranz til Stamhuset Rosenholm ifølge tidligere Overenskomst paa billige Vilkaar har frigivet Hoveriet paa sit Gods fra 1ste Maj d. A. at regne.

I denne Anledning, og for at give Hr. Hofjægerm. et varigt Minde om deres Erkjendtlighed og inderlige Hengivenhed for et ædelt Herskab, droge samtlige Gaardbeboere af Mørke By paa benævnte Dag til Rosenholm og overrakte Hr. Hofjægerm. et Taksigelses-Digt, smukt lithographeret og indlagt i en dertil svarende Mappe.

Hr. Hofjægerm. takkede med venlige Ord Bønderne for Gaven, og lod dem inden Afskeden beværte i den herskabelige Spisesal, hvor der under Spisningen udførtes Skåler paa gjensidigt Velgaaende.

Hele Festligheden bar tydelige Præg af Bøndernes dybfølte Erkjendtlighed over den dem tilskænkede Hoverifrihed, og deres Herskabs inderlige Glæde over at have lyttet til Tidens Røst og fulgt den mægtige Kald til at virke for Frihed og Almenvel.

Det bør ved samme Lejlighed erindres, at Godsets øvrige Bønder tidligere have overrakt Hr. Hofjægermester Rosenkranz en værdifuld Sølvpokal, for også at bevise ham deres Taknemmelighed i samme Anledning. (S. Bl.)

25-årige Hans Henrik Rosenkrantz overtog Stamhuset Rosenholm i 1831.

Han døde i 1879.

Om 2LOKAL

Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.

2(total)LOKAL og artiklerne er hobby

- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.

Jeg har lavet (og vedligeholder) yderligere to lokale hjemmesider - ådalskirkerne og hornsletmotionscenter

Gode/opdaterede lokale hjemmesider hører til undtagelserne.

Skrivehåndværket er afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook = overfladisk formidling uden dybde.

Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra AI.

Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...

- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.

Total lokal

Mogens Greve

Slotsvej 23, Karlby

8543 Hornslet

CVR 80229151

2lokal.dk

Kontakt

2lokal@djursk.dk

Mobil 4111 9910