Diamanten - Hornslet Kulturhus
Forventet indvielse primo 2028
Hornslets nye kulturhus, Diamanten, ”fødes”/opføres på Kulturgrunden i tilknytning til Kom-Bi midt i byen.
Pengene er i hus, og byggeriet forventes påbegyndt her i 2026, så Diamanten kan indvies primo 2028.
Øvrige artikler (til links nederst på siden).
Mit fødehjem
I det nu nedrevne hus på Kulturgrunden så jeg for (alt for) længe siden første gang dagens lys, da min mors moster, der var jordemoder i Hornslet, i et af husets rum hjalp mig til verden og til en god start på et godt liv.

Mit fødehjems dage på Kulturgrunden midt i Hornslet er tydeligvis talte på dette tidspunkt.
Diamanten - kulturens nye perle
Diamanten i Hornslet er udset som kulturens nye lokale perle og får for mig desuden en mere personlig betydning … - som afløseren for min perle.
På tidspunktet hvor jeg blev født i den lejede lejlighed på Kulturgrunden, byggede mine forældre et af de første huse på Toftevej.
Huset stod færdigt kort tid efter min ankomst, så de første barnesko er givetvis blevet gået til i vores nye hus.
Vores hus på Toftevej 27 i Hornslet.
Kiosken/butikken på Kulturgrunden
Om det var Sofie vi boede til leje ved på Kulturgrunden, ved jeg ikke.
Men jeg ved, at jeg senere besøgte hende i kiosken i tilknytning til lejligheden på Tingvej 16 - og har nogle tidlige erindringsbilleder af besøgene.
Hed det butik eller kiosk ...?
- ved det ikke, men jeg husker det som en kiosk.
Op ad trappen ud til Tingvej og ind i kiosken med aviser, blade og legetøj, den hyggelige klokkelyd når døren blev åbnet og den helt specielle duft … - af aviskiosk.

Sofies kiosk har jeg ikke billede af - tror det her er den sidste butik på Tingvej 16.
Fra Kulturgrund og Toftevej til kommunekontor
Tiden på Kulturgrunden var kort og tiden på Toftevej kun lidt længere, idet far et par år senere blev kæmner i Mygind-Krogsbæk-Skørring Kommune.
Vi sagde farvel til Hornslet og flyttede ind i privatboligen i tilknytning til kommunekontoret på Ådalen i Skørring.
I øvrigt samme år som Ådalens Skole i Skørring blev taget i brug.
Kulturgrunden gjort klar til Diamanten
Som led i arbejdet med at skabe det bedste sted til kulturhuset Diamanten, købte Syddjurs Kommune Tingvej 16 i 2019.
Huset på grunden blev revet ned i 2012.

Mens nedrivningen stod på, var der hegn rundt om Kulturgrunden.
En dag, hvor en flink mand gik inde bag hegnet og ryddede op, spottede jeg i murbrokkerne døren med nr. 16 på.
Jeg fortalte, at jeg var født i huset og fik ham til at pille nummeret af døren.
Med hjem havde jeg også skiltet ”Nyvej” fra hushjørnet.


Fotoet af dør og husnummer er fra 2007. Fotoet og nummeret hænger nu på min væg i Karlby.
Lokale artikler om Kulturgrunden og kulthurhuset Diamanten
Jeg har løbende fulgt projektet med Kulturgrunden - og nogle gange skrevet om det for den lokale avis.
Ud over medieomtaler er jeg ikke stødt på lokale artikler om Kulturgrunden og Diamanten.
Det er således et oplagt emne til ”hobby-artiklerne”
- godt hjulpet på vej af såvel min personlige interesse for fødehjemmet som en generel interesse for det store projekt.
Nederst på siden ser du link til de øvrige artikler om emnet + et par link til artikler om mit "rigtige" barndomshjem i Skørring.
Min første diamant
Mit første hus og stedet hvor det lå i Hornslet, tænker jeg i dag som min perle - som min første diamant (diamant1).
Jeg tror/håber, at det bliver et sted med masser af emner til nye historier, der også fortjener at blive fortalt.
I hvert fald er planen lige nu løbende at gribe fat i nogle af emnerne.
Ligesom både 8543.dk og 8544.dk peger hen på forsiden af 2lokal.dk, peger diamant1.dk hen på min digitale parkeringsplads til artikler om mit og kulturens fælles arnested.


DET SIDSTE BLIK ... - gennem hullet i væggen i evig søgen efter lige netop det sted i rummene, jeg engang sendte det første blik.
Artikler om Kulturgrunden og Diamanten
Om 2LOKAL
Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.
2(total)LOKAL og artiklerne er hobby
- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.
Jeg har lavet (og vedligeholder) yderligere to lokale hjemmesider - ådalskirkerne og hornsletmotionscenter
Gode/opdaterede lokale hjemmesider hører til undtagelserne.
Skrivehåndværket er afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook = overfladisk formidling uden dybde.
Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra AI.
Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...
- ja, det har mange andre typer håndværkere end jeg også tænkt i årenes løb.







