2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

Mobilitetsstrategi Hornslet og Frie bymidter:

Er trafik og parkeringspladser klar til nyt kulturhus i Hornslet?

Mogens Greve

Hornslets næste store byggeprojekt, Kulturhus Lunden, er tæt på realisering.

Går det efter planen, påbegyndes byggeriet af Hornslets nye kulturhus til cirka 100 mio. kroner i 2026.

Kulturhuset forventes taget i brug i 2028, hvor trafikken og behovet for parkeringspladser i Hornslet derfor ændrer sig.

Syddjurs Kommunes Mobilitetsstrategi Hornslet er sammen med forsøgsordningen Frie bymidter udset til blandt andet at tilpasse trafik og antal parkeringspladser til de nye tider

- så byen og behovet kører i samme retning.

Parkering

Ny hverdag for trafik og p-pladser

Borgermøde 13. maj 2023 på Kulturgrunden i Hornslet

- formand for Kulturgrundens projektgruppe, Lotte Jensen, om forventningen til besøgstallet i Kulturhus Lunden:

»Årligt har biblioteket 50.000 besøg/ekspeditioner, Kom-Bi 40.000 og en mulig lokal forpagter af caféen 50.000. Oveni kommer så de besøg, det nyt kulturhus genererer.«

Fordelt ligeligt over samtlige årets dage betyder alene de tre angivne tal 380 daglige besøg/ekspeditioner i kulturhuset.

Nogle dage vil tallet være væsentligt højere.

Kulturhus Lunden og Kom-Bi

Det kommende kulturhus bygges sammen med Kom-Bi.

P-pladserne er allerede udfordrede

Stadig på idéstadiet er en café i kulturhuset, der til glæde for også bibliotekets gæster har åbent hele dagen - og plads til 200 spisende gæster.

P-pladserne i Hornslet er allerede i dag pænt udfordrede i nogle af dagtimerne.

Forestil dig, at der oveni kommer 150-200 cafégæster til et diamantbryllup + take-away kunder + øvrige kulturhusgæster.

De kommende op til 400 nye boligejere i Hornslet Vest lægger yderligere tryk på trafik og p-pladser.

Graden afhænger af resultatet af visionen om at gøre Hornslet til cykelby (læs mere længere nede).

Uenigt handelsliv og kommune

På Hornslet Handels generalforsamling i marts 2023 sagde flere forretningsdrivende, at både ansatte og kunder havde udfordringer med at finde parkeringspladser.

De sagde, at at kommunens og skolens medarbejdere fyldte byens p-pladser.

Syddjurs Kommunes "Mobilitetsstrategi Hornslet" (udgivet 2025) siger det stik modsatte:

"Der tegner sig et billede af, at der er nok parkering i bymidten."

En mulig grund til uenigheden kan være, at kunder og ansatte ønsker kort afstand til parkeringspladserne

- mens kommunen mener, at man godt kan gå noget længere.

Måske en god idé at finde grunden til uenigheden + en løsning, inden man står midt i udfordringerne

Kulturhus + 400 nye boliger - og 20 nye p-pladser i Hornslet

I skrivende stund har jeg ikke fundet noget offentligt tilgængeligt om kulturhusets forventede indvirken på trafikken

- sammen med trafikken til/fra 400 nye boliger i Hornslet Vest.

Behovet for ekstra P-pladser er dog løst(?).

Der bliver lavet 20 nye p-pladser.

Natur-, teknik- og miljøudvalget besluttede 13. august 2024 at etablere 60 sammenhængende parkeringspladser i tilknytning til Rosengården og kulturhuset.

De 40 parkeringspladser findes allerede i dag - der laves 20 mere.

Udvalget besluttede desuden, at kulturhusets parkeringsbehov i øvrigt løses via anvendelse af den eksisterende parkeringskapacitet i midtbyen (parkeringsanalyse for Hornslets bymidte)

Vi ved og vi vidste

Vi ved, at byggeriet af kulturhuset forventes påbegyndt i 2026 - og forventes at stå færdigt i 2028.

Vi vidste, at HIF skulle afgive noget af sin banekapacitet ved byggeriet af den nye skole ved Hornslet Hallen.

Alligevel blev der først "helhjertet" taget fat på udfordringen med at finde ny banekapacitet til fodboldspillerne EFTER byggeriets påbegyndelse - beskrevet i Din Avis 17/9 2024.

Mit bud:

Nyt kulturhus + 400 nye byggegrunde i Hornslet Vest kan ikke undgå at betyde trafikale udfordringer, der kræver andet og mere end 20 nye parkeringspladser.

Hornslets nye skole

God plan for Løgtenvej i Hornslet afventer stadig handling

Syddjurs Kommune skrev i 2015 i "Helhedsplan for Hornslet" blandt andet:

Tilslutning til motortrafikvejen

Der arbejdes med etablering af en ny vejforbindelse mellem Løgtenvej og Kirkeholtvej i forbindelse med tilslutningen til Motortrafikvejen, således at man undgår at skulle krydse skinnerne.

Forbindelsen vil blive den primære rute mellem Hornslet og motortrafikvejstilslutningen, og den eksisterende strækning af Løgtenvej fra baneoverskæringen til Kirkeholtvej vil få en sekundær rolle.

Siden 2015 er trafikken på Løgtenvej i Hornslet steget yderligere.

I mere end ti år har vi haft en god plan

- og afventer stadig handling.

Alle har haft (har) mulighed for at starte dialogen om udfordringerne med Løgtenvej.

Mit bud:

Nyt kulturhus + 400 nye byggegrunde i Hornslet Vest kan ikke undgå at betyde trafikale udfordringer, der kræver andet og mere end 20 nye parkeringspladser.

Hornslet i Udvikling

Mobilitetsstrategi Hornslet og Frie bymidter

I foråret 2025 offentliggjorde Syddjurs Kommune "Mobilitetsstrategi Hornslet"

- der i maj måned 2025 blev præsenteret for byrådet.

Overordnet er det visionen at gøre Hornslet til en mere levende og trafiksikker by med stort fokus på bløde trafikanter.

"Fredeliggør Tingvej og Byvej, så der skabes mere plads til byens liv og hvor kultur, handel og oplevelser kan udfolde sig og få plads", står der blandt andet i strategien.

"Den lokale sammenhængskraft skal være stærkest på cykel og til fods. Cyklen skal bringe byens borgere tættere på naturen, hinanden og fællesskaberne, så den lokale bilafhængighed samtidig kan reduceres."

Frie bymidter

Hornslet er en af de 14 kommuner, der i forsøgsordningen "Frie bymidter" hver får ni mio. kroner.

Frie bymidter skal i perioden 2025-2028 være med til at skabe mere liv i Hornslet bymidte.

Som en del af Frie bymidter har Erhvervs- og planudvalget 9/4 25 besluttet igangsætning af forsøg med ensretning af Byvej fra efteråret 2025 og frem til 2027.

Antallet af indsigelser og spørgsmål viste sig imidlertid at være så højt, at man i starten af juni 25 valgte at udsætte forsøget.

I december 25 skrev Din Avis, at processen med ensretning starter forfra - på grund af de massive protester.

Hornslet - Frie bymidter

Forsøgene i Frie bymidter i Hornslet sker i området omkring Tingvej og Byvej - fra letbanen i nord til SuperBrugsen i syd - og fra rådhuset i vest til Byporten i øst.

Spændende og nytænkende Mobilitetsstrategi Hornslet - og penge fra Frie bymidter

Strategiplanen er både spændende og nytænkende.

Når målet er flere cykler og færre biler i bymidten, indgår der naturligt nok ikke flere p-pladser i strategiplanen.

Der står faktisk i planen, at Hornslet har p-pladser nok.

Man er opmærksomme på behovet for tilgængelighed for vareleveringer til butikker og andre i bymidten.

Trafik til og fra det nye kulturhus er ikke et selvstændigt punkt i strategiplanen.

Som jeg ser det

Når Hornslet skal være klar som trafiksikker cykelby ved indvielsen af kulturhuset i 2028, går kommunen og byen et par både meget spændende og virkelig travle år i møde.

Det er liiidt tankevækkende ...

- at det nye kulturhus end ikke er nævnt i det igangværende arbejde med Frie bymidter i Hornslet - så tæt på indvielsen.

Klik også ind på 8543.dk + 8544.dk

Om 2LOKAL

Jeg er så heldig, at det håndværk jeg har arbejdet med en stor del af livet, også var/er hobby.

2(total)LOKAL og artiklerne er hobby

- og med til at holde skrivehåndværket ved lige.

Også her i dit lokalområde ser du skrivehåndværket være afløst af hurtige gør-det-selv tekster på Facebook.

Før du får set dig om, foregår gør-det-selv med hjælp fra kunstig intelligens.

Om nyt så er bedre end "godt gammelt håndværk" ...

- ja, det har mange andre typer håndværkere også tænkt i årenes løb.

Total lokal

Mogens Greve

Slotsvej 23, Karlby

8543 Hornslet

CVR 80229151

2lokal.dk

Kontakt

2lokal@djursk.dk

Mobil 4111 9910